Et indbyrdes forhold
„Hvad der nytter C. J. Schmidt, kommer byen til gavn. Og omvendt.“
Uden tvivl følte familien Cohrs sig altid forpligtet til deres by og plejede til enhver tid tætte kontakter til forvaltningen. At man til tider var uenige, ændrede ikke grundtanken bagved.

Et vigtigt emne var eksempelvis udviklingen af centrum og knapheden på parkeringspladser som følge af forandringerne.

Husum havde som enhver historisk udviklet by meget få muligheder til parkering. Det gik ved siden af C. J. Schmidt ud over ikke mindre end 30 firmaer i centrum af Husum, så i 1965 grundlagde man på initiativet af Peter Cohrs sr. et fællesskab om parkeringspladser.

Efter en brand i C. G. Christiansens firma i Großstraße købte fællesskabet grunden.

Idet man rev forhuset ned blev der skabt over 180 parkeringspladser. Projektet fik stor anerkendelse hos forvaltningen.

Men byen udviklede sig endnu mere og snart blev pladsen knap igen.

Så i 1980 opstod parkeringshuset i centrum med ind- og udkørsler fra og ud til både Großstraße og Schloßstraße.

Også her kom initiativet fra C. J. Schmidt. Ved hjælp af murstensbeklædning blev huset harmonisk tilpasset bybilledet og der opstod desuden 500 nye parkeringspladser, som fik en fremragende respons blandt befolkningen.

Fællesskabets idé at tilbyde kunderne gratis parkering i tre timer (gennem tilbagebetaling af billetten ved kassen) gælder stadig den dag idag.

I efterhånden 35 år er Peter Cohrs sr. forstander til parkeringsfællesskabet og er glad for at kunne have gjordt tydeligt overfor sine kollegaer i Husum at „parkering er en service, en grundforudsætning for at besøgende og kunder kan nyde den ensartede atmosfære af bycentret med de fremragende butikker i fulde drag. For at opnå dét, er Husums forretningsmænd rede til enorme anstrengelser.“

HuLiWo glæder alle
Men C. J. Schmidts fællesskab for parkering var ikke mandens eneste fortjeneste for byens vel. Også på andre områder gjorde virksomheden sig umage med at gøre reklame for sin hjemstavnsby.

I 50‘erne for eksempel står den Husumske lysuge (Husumer Lichtwoche; „HuLiWo macht alle Leute froh“) for det første forsøg på at gøre juletiden lidt mere attraktiv. Dengang bliver der blandt andet indført en tombola.

I 60‘erne blev disse aktiviteter udbygget, ofte gennem initiativ fra C. J. Schmidt, men i voksende omfang i forbindelse med et reklamefællesskab. I 1965 blev markedet forvandlet til en kæmpe sandkasse i flere dage. Ideen fik børnene til at lege på en helt ukendt måde midt i byen.

Med grundlag i denne succes blev Husumugerne (Husumer Wochen) arrangeret i begyndelsen af 70‘erne. Det går videre med Forsvarets Dag (Tag der Bundeswehr), Landbrugsdagen (Tag der Landwirtschaft) og Børnedagen (Tag des Kindes) på skift. Det viser Husumerne, hvilke muligheder der ligger i samarbejde og fællesskab.

I 1979 tager Karin og Peter Cohrs på ferie i Bretagne. Ægteparret er begejstret, især af havnene. Ved et glas vin drøfter de deres hjemstad og havnen, som rækker ind til hjertet af byen. Ideen til Havnedagene (Hafentage) var født. Allerede tre år senere fejrer man i Husum det første maritime gadefest. Dengang hjalp næsten halvdelen af de ansatte hos C. J. Schmidt med. „Ellers havde vi ikke fået stablet det på benene,“ husker Peter Cohrs sr. Siden da fulgte der 20 andre Hafentage.

Trafik, trafik, trafik
Virksomheden er dog også engageret i trafiksystemet. I flere år var Peter Cohrs medlem i trafikkommissionen af handel og industri. Da man i 70‘erne fremmer idéen om den bilfri by, advarer han sammen med andre handelsfolk for mulige negative følger for byens udvikling. Cohrs og de sine erklærer, at man først må løse problemerne omkring parkering og omfartsvejen, før man kan erklære Großstraße og torvet som bilfri. Og så må man stadig se, hvordan omfartsvejen vil udvirke sig. Denne indstilling sørger for stærk modstand hos talsmændene for den bilfri by. Situationen er oprørt. Købmændene udgiver informationsblade, annoncerer og får til sidst printet 100000 indkøbsposer, der bliver fordelt torsdag morgen, mod at standse trafikken i centrum. „Stemningen i befolkningen ændrer sig til vores fordel. Så bliver der diskuteret på et mere konstruktivt grundlag“, siger Cohrs sr. med blik tilbage.

I 80‘erne fokusserer den kommunalpolitiske diskussion på planlægningen af et indkøbscenter uden for byen.

Handelsfolkenes forbund, Commerzium, er imod et overdimensioneret selvbetjenings-varehus. Hovedargumentet er, at Husum er præget af et pænt harmonisk bycentrum med velplejede butikker og kontorer.

At det er grunden til Husums gode rygte som handelsby. Og at man ikke må bringe det i fare. Derimod ville der opstå muligheder til indkøb på en overskuelig måde for varer, som man ikke eller ikke mere kan købe i centrum. Argumenterne står imod hinanden. I den sidste ende finder man et kompromis. I industrikvarteret bliver der indrettet et effektivt indkøbscenter, mens centrum stadig kan bevare tilbuddet i kvalitet og virke som magnet for kunder udefra. Efter små problemer til at begynde med, vokser samarbejdet blandt handelsfolkene i byens centrum og i industrikvarteret. Og det får Husum by også gavn af.

Præcis til firmaets 125-års-jubilæet bliver der oprettet et nyt parkeringshus med 500 pladser på havnens sydlige side.

Baggrund er indvielsen af den nye havnebro, som igen har udvirkninger på trafikken og trafikstrømmen. Hvor vigtigt det er, ville snart vise sig.

At C. J. Schmidt også her har været ansvarlig, siger sig selv. Krønikken til virksomhedens 100-års-jubilæet i 1976 slutter: „Det er firmaets mål at servicere kunderne optimalt og tilbyde dem de billigste indkøbssteder.“
Disse tanker vil være grundlaget til fremtidsstrategien ud over millenniet. At virksomheden forbliver en vigtig motor for udviklingen af Husums økonomi, kan der med hensyn til virksomhedens historie ikke være tvivl om.

tilbage til oversigten